Sådan kontrolleres din maskine
Eftersyn skal sikre optimal og problemfri drift og finde eventuelle problemer, før de bliver til dyre reparationer. Du bør altid kontrollere din maskine grundigt før starten af næste sæson. Se oplysninger om kontrolpunkter og serviceintervaller i instruktionsbogens afsnit om vedligeholdelse og service. Smør altid i henhold til smøreskemaet.
TopDown/Opus
Stoltze Landbrug A/S
Ejere: René og Carsten Stoltze
630 hektar, omfattende Nygård og Lundemose ved Præstø
Markplan: 225 ha hvede, 193 ha byg, 71 ha sukkerroer, 23 ha raps og 20 ha majs til kvægejendom eller modenhed. Desuden brak og vedvarende græsarealer
Mandskab: Foruden ejerne en fast medarbejder
TopDown klarer alt på jorden
På nær sukkerarealerne, som pløjes, udføres al jordbehandlingen på Stoltze Landbrug A/S ved Præstø med den seks meter tandharve.
- For os er TopDown-redskabet uundværligt i stort set alle sammenhænge. Og uanset forholdene, går den altid i jorden - og bliver i den korrekte dybde, oplever Carsten Stoltze
Med undtagelse af sukkerroearealerne har Carsten Stoltze ikke siden 1999 pløjet jorden på alle sine øvrige marker. Stort set al jordbehandlingen af de i alt 630 hektar klares med kun ét redskab - Väderstad TopDown harven.
- Vi bruger den til det hele, om det er dybdeharvning eller øverlig behandling. Måske kan det være lidt frås at køre med den i nogle sammenhænge, men man har jo ikke et redskab til hver eneste arbejdsopgave.
Carsten Stoltze, der sammen med sin bror driver ejendommene Nygård og Lundemose på det lettere kuperede JB 5-7 jord ved Præstø Fjord, anskaffede den første TopDown-harve i 2012, og sidste år blev den udskiftet til en seks meters udgave.
- Den første fem meter harve gjorde det virkelig godt. Og den blev ikke sparet. Den kørte rigtig meget, og blandt andet brugte jeg den engang til opharvning af 50 hektar nedlagt juletræsplantage, uden en eneste svejsning tog skade. At vi skiftede til en større var udelukkende et spørgsmål om kapacitet, fordi vi nu har trækkraften til rådighed til at køre mindst 10 kilometer i timen, hvor jeg mener, den arbejder mest optimalt.
Opbygget efter behovet Den seks meter TopDown-harve er opbygget som sin forgænger, og nøje tilpasset behovet og forholdene på Stoltze Landbrug A/S. Forrest to rækker V-55-diske, som kan indstilles hydraulisk, dernæst de 22 tænder med 27 centimeters afstand og med 80 millimeter buet ledeskinne som kaster det opharvede materiale fremad. Bagest er en furejævner og pakkervalse, der ligeledes kan indstilles for dybde og tryk.
Der blev oprindelig afprøvet flere forskellige pakkeløsninger, men den enkelte »single steel runner« passer bedst til bedriftens forhold, har Carsten Stoltze konstateret.
Endelig er TopDown-tandharven udstyret med så-aggregat.
- Vi sår alt raps og efterafgrøderne med TopDown’en. Det er en stor fordel i de hektiske dage i august. Uanset om halmen er snittet eller bjærget, så kører vi lige efter mejetærskeren blot én gang - og næste afgrøde er etableret.
Spidserne er en vigtig detalje, når Väderstad TopDown tandharven skal udnyttes optimalt. Foruden de traditionelle 50 millimeter spidser på de 22 tænder benytter Stoltze Landbrug A/S den 80 millimeter spids (til venstre) til løsning af jorden og nedmuldning af roetoppen efter optagningen af sukkerroer. Det brede skær i midten er blandt andet til øverlig jordbehandling, og vingerne til højre bruges efter raps.
Carsten Stoltze viser vingerne, som monteres på tænderne. I en kombination med diskene bliver rapsstubbene på den måde effektivt væltet og knust. Samtidig sikres gengroning af spildfrø, og snegleangreb forhindres.
Skifter spidser For at udnytte TopDown-redskabets alsidighed bruger brødrene René og Carsten Stoltze sammen med deres faste medarbejder den nødvendige tid til at skifte spidser på harvetænderne alt efter den forestående opgave.
Om efteråret behandles alle arealer en gang i 20-25 centimeters dybde. Her anvendes 80 millimeter Marathon spidser.
For at løsne sporene efter roeoptageren og for at nedmulde roetoppen anvendes også 80 millimeter spidserne, når harven sættes ned i 25 centimeters arbejdsdybde, lige efter sukkerroerne er taget op.
Efter vinterens meget nedbør har jorden været så fast, at TopDown-harven her i det sene forår har måttet over vårsædsarealerne på ny - her med 220 millimeter brede skær i en begrænset dybde. Til gengæld har såbedsharven så kunne spares.
De øvrige arealer behandles om foråret i 12-14 centimeters dybde med traditionelle 50 millimeter spidser.
Med vinger Efter raps har Carsten Stoltze en særlig TopDown-strategi for at få bugt med stubbene. Her anvendes vinger, som boltes på alle harvetænderne.
- Diskene indstilles, så mest muligt af stubbene væltes. I en kombination med vingerne med en bredde på 340 millimeter for hver tand opnår vi den ønskede effekt. Vi kører i 5-8 centimeters dybde, og foruden at få ødelagt stubbene får vi spildrapsen til at spire, ligesom vi udgår snegleangreb. I hvert fald kan jeg konstatere, at vi ikke har de store snegleproblemer med denne her metode.
- For os er TopDown-redskabet uundværligt i stort set alle sammenhænge. Og uanset forholdene, går den altid i jorden - og bliver i den korrekte dybde. Både at kunne bestemme dybden og farten - det kan jeg godt lide!
Carrier
Rapid
Spirit
Spirit-såvalser og anbefalinger
Afgrøderne vi sår og udsædsmængderne har ændret sig gennem tiden, og vil sandsynligvis forsætte med at gøre det. Vi reagerer på dette og arbejder konstant på at optimere vores udsåningssystemer, så de altid præsterer optimalt.
Nedenfor er en beskrivelse af de forskellige valser og de udsædsmængder, de er egnede til. Komplette valser kan købes som reservedele, men det er også muligt kun at købe den glatte ring på rapsvalsen eller den centrale del af en anden valse.
Kornvalse Til alle normale udsædsmængder af f.eks. korn og ærter. Også velegnet til gødning. Udsædsmængder fra 80-100 kg/ha og op. Art.- nr.: 154353.
Valse til græsfrø Til forskellige blandinger af græsfrø. Udsædsmængder på ca. 10-60 kg/ha. Art.- nr.: 160822.
Valse til rapsfrø Til lave udsædsmængder af småfrøet afgrøder. Udsædmængder på ca. 2-12 kg/ha. Art.- nr.: 179101.
Special rollers For low seed rates of large seed products (hybrid rye, maize, catch crop mixtures containing large seed products). Feed rates up to 80-100 kg/ha.
Specialvalser Til rapsmængder under 2 kg/ha. Bemærk adapterringens placering, hvor den glatte side vender mod de andre ringe.
Indsatsene med numrene 1. nr.: 158153 og 2. nr.: 172428 kan købes separat. De passer til valsen, som vi kalder rapsvalsen. Se, hvordan du skruer af, på billederne ovenfor.
Holdbart grej: 15.500 hektar sået med Spirit
- Vi behøver ikke at købe nyt så ofte, når kvaliteten er så bundsolid, fastslår Carl Johan Schultz på Vindbylund i Gjerlev, hvor den første Väderstad kom til i 1993. Det var en 4-meter Rapid såmaskine med fabrikationsnummer 199.
- Over 15.500 hektarer vidner som kvalitet og holdbare maskiner, siger Carl Johan Schultz ved Väderstad Spirit såmaskinen, som blev anskaffet i 2013.
Efter det regnfulde forår støver det endelig, da dette areal efter pløjning, harvning og tromling gøres klar med NZA-såbedsharven til såningen af hestebønner.
Vindbylund I Gjerlev har fem større Väderstad-redskaber. Her hjælper Carl Johan Schultz med tilkoblingen af NZA-såbedsharven på en travl forårsdag.
Efter de store regnmængder i løbet af vinteren og foråret har sat sine spor, næsten 250 millimeter på den 1.500 hektar bedrift i Gjerlev nord for Randers, kan den erfarne markmand Frands Pedersen endelig efterlade en støvsky efter sig, da han denne travle forårsdag i slutningen af april gør klar til såning af hestebønner på et højtliggende areal tæt ved gården.
Efter pløjningen i det våde forår har der måttet tromles for at knuse de store jordknolde. Med den effektive tilberedning sørger han med den 10 meter Väderstad NZ Aggressive såbedsharve for et optimalt såbed til den lokale maskinstation, der med en Väderstad Tempo både sår hestebønner og majs på bedriften.
- Vi har rigtig god erfaring med Tempo-maskinens arbejde, der giver en perfekt fremspiring, lyder det fra Vindbylunds ejer, Carl Johan Schultz.
15.500 ha sået siden 2013 I det hele taget udtrykker han stor tilfredshed med Väderstad-produkterne, som er en fast bestanddel af den omfattende maskinpark på bedriften. Faktisk lige siden 1993, hvor den første Rapid-såmaskine blev anskaffet. Det var en 4-meters udgave.
- Og den havde fabrikationsnummer 199, så det var en af de første af disse såmaskiner, som nærmest revolutionerede såarbejdet, siger Carl Johan Schultz.
I dag er det en Spirit 800, som klarer såarbejdet på Vindbylund. Den kom til i 2013, og har indtil videre sået ikke mindre end 15.500 hektar.
Fem Väderstad-redskaber - Det understreger holdbarheden og solide svenske produkter, siger den østjyske gårdejer, der har fem forskellige Väderstad-redskaber i maskinhuset.
- Ingen af dem er nye, for de holder jo så godt, tilføjer han med et smil.
Halvdelen af jorden pløjes hvert år, mens såtilberedningen af det øvrige areal foretages med en 7,2 meter Swift stubharve med Marathon Edge hårdmetal-spidser eller en 5,20 meter Cultus. Denne er forsynet frøudstyr til såning af raps.
Desuden tæller Väderstad-produkterne en Carrier 820 diskharve, samt som nævnt Väderstad NZA såbedsharven, som denne dag gør klar til såningen af hestebønner.
Passion for produkterne - Gennem de mange år kender vi produkterne og deres indstilling og
betjening helt indgående. Og naturligvis er det en fordel i den sammenhæng kun at have ét mærke.
At Carl Johan Schultz så entydigt holder fast ved de - med hans egne ord - fantastisk stærke Väderstad-produkter, skyldes tillige, at fabrikken står så seriøst inde for kvaliteten af deres produkter.
- Det underbygges af fabrikkens to års garanti på alle produkterne, og at man endvidere på ren kulance opdaterer selv ældre maskiner med forbedringer. Vi har blandt andet oplevet at få udskiftet et hydraulikstempel på en fem år gammel harve, efter fabrikken har konstateret en kvalitetsmangel på den serie. Det er enormt flot, synes jeg.
Carl Johan Schultz har på tætteste hold oplevet den passion for kvalitet og stolthed over produkterne, som hersker på den familieejede svenske fabrik, lige fra ledelsen til medarbejderne ved samlebåndet.
- Vi fik virkelig et godt indtryk på kundeturen derop. Alt var tilrettelagt til mindste detalje, og alle maskintyper fik vi set køre i marken, og såmænd også i stenbruddet, hvor de for alvor sættes på prøve.
NZ Aggressive
Tempo F, V, R and T
Tempo L
Tempo-rækkeenhed
Din Väderstad-maskine er et højteknologisk produkt af høj kvalitet. Som for alt teknisk udstyr er regelmæssig vedligeholdelse grundlaget for problemfri drift og en god investering i fremtiden.
Hvis du oplever et nedbrud i sæsonen, tæller hver time, og den tid, din maskine ikke kan arbejde, forårsager en masse frustration og koster penge. Når der udføres forebyggende overvågning og vedligeholdelse, tages der et stort skridt for at undgå den slags situationer. Efter hver sæson vaskes maskine og såudstyr grundigt, og alle dele i så- og gødningssystemet rengøres. Kontrollér sliddele, og overhold smøre- og andre vedligeholdelsesintervaller i instruktionsbogen. I løbet af sæsonen skal samlinger tilspændes regelmæssigt og kontrolleres for slid. For megen slitage kan indikere, at maskinens indstillinger ikke er optimale.
Smøring
Det er af afgørende betydning, at maskinen smøres i henhold til de angivne intervaller i smøreskemaet Udover smøreintervallerne:
- Smør altid før og efter vinteropbevaring
- Smør altid efter vask med højtryksudstyr
Rengøring
- Vask maskinen med en højtryksrenser
- For alt såudstyr rengøres indvendigt i så- og gødningsenheder og fordelerhoveder med trykluft
- Rengør elektriske komponenter med trykluft eller ved at tørre dem af med en fugtig klud
- Vær ekstra opmærksom på områder, som er i forbindelse med gødning
- Rens aldrig lejerne med højtryksrenser! Det er vigtigt, at smøre lejerne efter vask for at fjerne eventuelt resterende vand
Kontrol
- Efterse sliddelene. Efter en hvis slitage, leverer delene ikke længere de resultater, du forventer af din Väderstad maskine
- Kontrollér regelmæssigt, at bolte og skruer er korrekt tilspændt
- Føl på hver disk for at kontrollere lejetolerancen. Hvis der er slup, skal lejet udskiftes. Lejer, som kører i hjulsporene, er udsat for den højeste belastning
- Efterse forbindelserne mellem rammens sektioner og hydraulikcylindernes beslag for slitage. Især på maskiner til jordbearbejdning kan megen slitage af led og hydraulikcylinderens monteringspunkter indikere, at maskinens indstillinger ikke er optimale. Informationer om nulstilling til basisindstillinger kan ses i maskinens Quickstart-instruktioner