Metalurgen forklarer: Afvejningen mellem hårdhed og styrke
Livet indebærer kompromiser, selv med sliddele på din Väderstad-maskine. Skønt hårde dele holder længere, behøver de ikke at være så hårde som muligt. Materialets hårdhed måles i hvor meget pres der skal til for at deformationen er permanent.
Materialets hårdhed skal afbalanceres for at undgå skrø-belighed, der reducerer effektiviteten i sliddele. Styrke, evnen til at modstå revner, er afgørende. Stålets hård-hed styres af dets sammensætning og varmebehand-ling. Højere kulstofindhold fører til hårdere stål, men med risiko for skrøbelighed. Leverandører skal tilbyde ensartet kvalitet og rent stål for at få pålidelige sliddele. Det fantastiske ved stål er, at det kan hærdes. Hvis vi opvarmer det til en klar rød-orange farve, omarrangerer jernatomerne sig inde i materialet på en måde, der gør det muligt for kulstoffet at passe ind i små rum, der ikke findes ved stuetemperatur. Hvis stålet derefter afkøles hurtigt, f.eks. i et vandbad, har kulstofatomerne ikke tid til at bevæge sig tilbage og tvinges til at forblive på disse steder. Derefter har vi en hård fase kaldet martensit, som desværre også er meget skrøbelig.
Hærdede sliddele kan blive for skrøbelige til brug og kan revne under montering. Temperering af stål efter hærdning er afgørende, da det reducerer skrøbeligheden, mens det ofrer noget hårdhed for at få øget styrke. Denne udfordring er fælles for producenter af sliddele, da det kræver afbalancering af hårdhed og styrke at skabe funktionelle sliddele, der kan klare såbedstilberedning. Stål i en Carrier-disk er f.eks. lidt hårdere end i en harvespids for at maksimere levetiden, hvilket fremhæver behovet for forskellige hårdhedsniveauer i forskellige dele. Bed ikke om de hårdest mulige sliddele, men om de bedst mulige sliddele til din Väderstad-maskine.
